Oplæg ved Regitze Siggaard til samtalesalonen om "Forbundethed til samfundet"

Søndag d. 19. februar 2023 holdt vi samtalesalon om vores forbundethed med samfundet. I den forbindelse var Regitze Siggaard forbi og holde et oplæg for os alle sammen, så vi kunne starte vores debatgrupper med et fælles vidensgrundlag. Regitze er bl.a. ekspert i bæredygtigt arbejdsliv, trivsel, sundhed og inddragelse af naturen i arbejdslivet - og så er hun vanvittig inspirerende at høre tale. 

Dette var hendes ekspertoplæg til samtalesalonen:

Det er samfundets skyld sang TV2 tilbage i 1994….og  heldigvis er der sket meget siden – og vi skal i dag have fat i hvordan vi kan udvikle vores samfund og hvad forbundethed til det er i dag.

Så lad mig lige starte med at præcisere, hvad man egentlig mener når man siger samfund:

Hvad betyder samfund? (ordnet.dk)

Et samfund består af individer forenet i både rum og tid. Det har stabilitet i kraft af, at individerne ikke blot bindes sammen af ydre årsager, men i endnu højere grad af indre bånd: fælles traditioner, sprog, mål og interesser

Og sammenhængskraften i vores samfund kan betragtes som værende afhængig af mindst 3 faktorer:

1.     sociale netværk (omgangskreds, foreningsliv, frivilligt arbejde m.v.)

2.     tillid (til medmennesker, til myndigheder samt tryghed)

3.     normer og traditioner (hjælpsomhed, hensyntagen til de svageste medborgere m.v.)

Prøv fx at forestille jer vores samfund som et 3-dimensionalt puslespil – og de 3 faktorer har en vis antal brikker og hvis nogen af dem mangler, så kan vi ikke få helheden til at gå op…

Så hvad der på spil i vores samfund her 19. februar 2023? og hvad skal der til for at vores trygge samfund fortsat kan hænge sammen?

Lad os lige få lidt fakta på banen:

De næste 8 år forventes antallet af 80 årige at stige markant til mere end 400.000 personer, mens der bliver 40.000 færre 6-17 årige. Samtidig er der opstået små ”bevægelser” fx FIRE (Financial Independent, Retire Early), hvor det handler om at blive økonomisk uafhængig inden man fylder 40 år. I dag er der 25.000 danskere som følger med på denne bevægelse – og der er også en lille trend, der handler om at man melder sig helt ud af samfundet for fx at hjemmepasse og hjemmeskole sine børn. Alt det sætter jo lidt pres på hvordan det samfund og den velfærd vi kender i dag skal løses.

Vi er så heldige i Danmark at have en lang og stærk tradition for et stærkt civilsamfund. 4 ud af 10 voksne er frivillige og hver 3. voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, eller til kulturområdet. Mest frivillige er de 65-74 år gammel – 41 pct. Frivillige og mindst men dog lidt overraskende for mig er næste hver tredje ung mellem 16-24 år også frivillig. Så det er en myte af ingen ”gider” at være frivillige – men civilsamfundet er lidt under pres, fordi formen man yder frivillige arbejde i har ændret sig – det er fx svært at finde frivillige til Røde Kors butikker men fortsat lettere at være gymnastikinstruktør. Så det re vigtigt at vi også udvikler og gentænker det i  andre former?

Et arbejdsmarked i bevægelse

The Great Resignation, Quit Quitting, Anti-work, Reschuffeling og Arbejdslivs Break-ups er begreber som er poppet op når vi taler om arbejdslivet særligt efter corona.

De beskriver alle et opgør imod tidligere måder at ”gå på arbejde” på og den måde vores arbejdsvilkår og forhold er indrettet på.

Jeg har selv gennemført en undersøgelse af 101 som har sagt op uden at have et andet job.

Konklusionen var et de søgte væk fra forhold som manglende anerkendelse, dårlig arbejdskultur og ledelse – men 90% var blevet i jobbet, hvis de var blevet taget alvorligt i forhold til fx mere fleksibilitet og større tillid.

Det har afledt en tanke om hvad nu hvis vi gentænker den måde vi opfatter arbejdet på? Hvad nu hvis vi tager afsæt i menneskers energi og kompetencer – det de er gode til og udnytter det i forhold til at få skabt stærke relationer.

Så arbejdet kunne organiseres i en slags ”bobler”, hvor energien var høj og tingene blev løst i mere uformelle strukturer? Et eksempel fra naturen er fx at jeg altid har være fascineret af myretuer og hvordan myrer samarbejder, har tydelige roller og en klar opgaveløsning. Hvem har ikke trampet i en for så at se, hvordan myrerne lynhurtigt reorganiserer sig? Så hvorfor har vi fortsat rigide rammer og silotænkning?

Så måske skal vi tænke mere over dette i forhold til at udvikle den måde vi har skruet vores liv og arbejdsliv sammen på i forhold til roller og hierarkier?

Jeg havde den store fornøjelse af lave en podcast med en direktør og tidligere musiker fra en HR-online virksomhed i Odense, hvor han bla. har udarbejdet et medarbejdermanifest, hvor medarbejderne selv bestemmer hvor meget de vil arbejde og hvor meget ferie de vil have. Han siger fx

”Kan vi egentlig sige noget om en arbejdsuge har været for meget/lidt, meningsfuld/meningsløs, værdiskabende/ubetydelig, lærerig/rutinepræget, sjov/kedelig mv. baseret på antallet 37?” - og henviser til 37 timers arbejdsuge.

Og netop tiden og hvad vi bruger den til kommer er betydningsfuld i forhold til hvordan vi kan få alle enderne til at mødes og få skabt den forbundethed i vores samfund.

Så hvordan skal vi disponere vores næste 4.204.800 minutter til år 2030, hvor vi helt sikkert står med nye udfordringer i samfundet?

Og inden I kommer med svaret, så vil jeg godt lige vende nogle af dagens temaer med de 3 demokratimagere….

Så:

Sofie – hvad er de 2 største udfordringer i vores samfund i dag i forhold til at vi ikke føler os forbundet? (Mental og fysisk nedslidning og dårligt arbejdsmiljø)

Ida – I Demokratimagere er jo frivillige – hvordan finder du tid til at det stykke arbejde i dit liv og arbejdsliv? (Fordi det skaber så meget energi og mening i mit liv at det så absolut er værd at se at ens bidrag går op i en højere enhed)

Chris – Jeg ved du er optaget af hvordan naturen påvirker og indvirker på os mennesker, og måske kan vi betragte vores liv som en organisk helhed? Så i den sammenhæng hvad er så samfundssind for dig? (Vi har alle en aktie og kan gøre noget for at forstå at vi er en del af naturen og vi skal passe på den)